Uventet underskud på Fagfestival

Journalistforbundets Fagfestival 2008 gav et minus på 700.000 kroner.
MediaWatch

Et overraskende underskud på 697.000 kroner har ramt Journalistforbundets Fagfestival. Studerendes adgang til nedsat pris, dårlig økonomistyring og for høje ambitioner er blandt årsagerne.

Det skriver journalisten.dk.

Tallet kom frem på et hovedbestyrelsesmøde i Dansk Journalistforbund onsdag. Her blev det klart, at mange udgifter var højere end beregnet.

Eksempelvis blev rejseomkostninger og honorarer til oplægsholdere 214.000 kroner dyrere end i det oprindelige budget.

Esben Øberg, leder af Fagfestival og kommunikationschef i DJ, har påtaget sig ansvaret for underskuddet.

Konsekvensen bliver formentlig, at ambitionsniveauet sænkes i fremtiden i form af færre deltagere og oplægsholdere.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også