Andrea kan fortsætte på Vild med Dans

Ekstra Bladets kritiske artikler om Vild med Dans-vært Andrea Elisabeth Rudolphs kosmetikserie får ikke konsekvenser for værten.
MediaWatch

Ifølge Ekstra Bladet sælger værtinden i TV 2's populære danseprogram Vild med Dans, Andrea Elisabeth Rudolph, en kosmetikserie, der ikke har nogen form for virkning.

Bladets artikler og den efterfølgende medievirak får dog ikke umiddelbare konsekvenser for værtens jobsituation, oplyser TV2 's underholdningschef Gitte Madsen.

"Som udgangspunkt er vi meget glade for både Andrea og Claus Elming, og derfor er det også naturligt, at de begge er værter for næste ombæring af 'Vild med dans'. Men vi er først lige gået i gang med de indledende forberedelser, og intet er afklaret endnu," siger Gitte Madsen til Ekstra Bladets gossipsektion Flash.

Hun ønsker slet ikke at kommentere på bladets artikel om værten.

"Det ønsker jeg ikke at kommentere," lyder beskeden fra TV 2-chefen, som understreger, at Andrea Elisabeth Rudolph er ansat af tv-produktionsselskabet Mastiff.

Mastiff har heller ikke nogen kommentarer og henviser til TV 2.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også