Vis mig din kalender: Jan Körner

Ekstra Bladets Flash-journalist Jan Körner skal til møde med chefen og netværke med kilder i den kommende uge.

Hvad er højdepunktet i din kalender her i den kommende uge?
"Det er vel egentlig at begynde på arbejde efter to ugers ferie, hvor jeg har sat hus i stand. Det er virkelig ikke særlig sjovt at male, så jeg glæder mig til at sætte mig ved tasterne og møde kollegaerne."

Hvem er den mest spændende person, du skal møde?
"Indtil videre har jeg tre møder i den kommende uge, og det ene er med Poul Madsen (Ekstra Bladets chefredaktør, red.). Og selv om han måske ikke er lige så flamboyant som for eksempel Brigitte Nielsen eller Thomas Blachman, er det jo altid interessant at mødes med sin øverste chef. Og så skal jeg netværke lidt med et par kilder."

Hvad bliver din mest udfordrende opgave i ugens løb?
"Netop ankommet fra ferie tror jeg ikke, at jeg er blevet præsenteret for den mest udfordrende endnu. Men at være med til at lave flash!-tillægget er altid en udfordrende opgave, fordi der er høje forventninger til det fra ledelsens side."

Hvilket møde vil du helst springe over?
"Af de tre møder, jeg indtil videre har, er der ikke nogen, jeg decideret har lyst til at springe over. Så hvis jeg absolut skal pege på et, må det blive dagens redaktionsmøde, fordi det er noget, jeg har prøvet så ofte. Privat er jeg træt af møder med håndværkere. Jeg forstår dem ikke."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også