Urban skærer i oplaget

Annoncekrisen får nu Urban til at skære de "dyre" avislæsere fra i provinsen og fokusere på de unge læsere i storbyområder.
MediaWatch

"Vi ønsker at skære ind til kernen af avisens målgruppe for at tilpasse os markedet, og vi satser derfor på de storbyområder, hvor Urban i forvejen står rigtigt stærkt," siger annoncedirektør i Berlingske Media Søren Hyldgaard i en pressemeddelelse.

Urban vil ifølge Berlingske fortsat være en landsdækkende avis, men vil altså satse mere på storbyens læsere og dropper dermed læserne i Sønderjylland, Nordvestjylland og Lolland Falster. Det er yderområder, hvor distributionen koster dyrt, og hvor der formentig er færrest læsere per eksemplar.

Beskæringen fra cirka 200.000 til 130.000 i oplaget vil betyde en betydelig reduktion af læsertallet på 25 procent, forventer annoncedirektøren.

Urban indgik sidste år en aftale med supermarkedskæden 'Superbest' og 'Steen & Strøm' og satser yderligere på at indgå andre aftaler, der skal hjælpe med at styrke gratisavisens brand over for den yngre målgruppe.

Koncernchef for Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, meldte sidste år ud, at underskudsgivende forretninger skulle have stor startegisk betydning for ikke at blive lukket ned i 2009. Med nedskæringen af Urban-oplaget kan avisen formentlig spare et millionbeløb om måneden, der kan rykke Urban tættere på sorte tal på bundlinjen.

Læs også om Urbans manglende læsere på nettet her.

- Newspaq
- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også