Nyt forældremagasin med kæmpeoplag

Forældremagasinet X+Y henvender sig til den moderne bykvinde med børn i alderen 0-10 år.
Jens Kurt Jørgensen

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Den 4. maj udkommer et nyt gratis forældremagasin under navnet X+Y, og oplaget bliver ikke mindre end 120.000 eksemplarer.

Bag udgivelsen står Cross Border Media, der er specialiseret i segmentet mødre, børn og unge.

”Det kan umiddelbart virke hasarderet at starte et nyt magasin, når markedet er presset og finanskrisen raser, men sådan ser vi det ikke. Tværtimod, så er dette en unik mulighed for at positionere og markedsføre et gratismagasin med indholdsmæssig oplevelse, man normalt kun er vant til fra de mest eksklusive købemagasiner. Målgruppen skærer som de fleste ned på forbruget i disse dage, men det betyder ikke, at deres behov for information og underholdning ændres,” forklarer Jan Møller, adm. direktør for Cross Border Media.

Opdragelse og mode
Magasinets redaktionelle indhold vil fokusere på nutidsemner som børneopdragelse, boligindretning, mode og økonomi i høj kvalitet.

Magasinet X+Y vil blandt andet blive distribueret via Toys'R'Us og Fætter BR i Skandinavien med et oplag på 120.000.

Cross Border Media publicerer i forvejen børnebladene Bratz, Girlfriendz og BoyZhood, der udgives i både Danmark, Sverige og Norge og er de største gratismagasiner til børn i alderen 4-13 år med et oplag på 110.000.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også