Mediaprovider: Støt journalistikken

DR har fået indført medielicens fremfor tv-licens. Når mediestøtten skal omlægges, bør den afspejle samme udviklling, mener Mediaproviders adm. dir. Ulrik Krag.

DR for nogen tid siden fik afskaffet tv-licensen og i stedet fik indført en medielicens, der altså støtter flere platforme. Men når DR således kan modtage støtte til netjournalistikken via medielicensen - hvorfor skal andre netmedier så ikke også have del i mediestøttekronerne? Det spørgsmål stiller Mediaproviders adm. dir. Ulrik Krag i en kommentar på MediaWatch.

"Derfor er det nu fra allerhøjeste instans besluttet, at vi alle støtter tv, radio, web-tv og internet, når disse medier oppebærer DR's kvalitetsstempel. Hos DR har man således erkendt, at det ikke er gratis at lave god netjournalistik," skriver Ulrik Krag, der undrer sig over, at det kun er de trykte medier, der i debatten får æren for at understøtte demokratiet.

"Vi lader os ofte fortælle om det trykte medies store betydning for demokratiet, senest af vores statsminister, der i et interview med Danske Dagblades Forening kunne fortælle, at den "rigtige" journalistik fandt sted i aviserne og efterfølgende kom på nettet. Jo tak. Men har statsministeren overvejet de mange journalister, der er ansat på netredaktioner eller rene netmedier? Har nogen informeret ham om, at eksempelvis Ekstrabladet.dk har flere daglige besøg end daglige læsere af deres trykte medie?," skriver Ulrik Krag, der ikke lægger skjul på, at han helst ser mediestøtten "demokratiseret", så den støtter journalistik - ikke avispapir, transport eller tv-signaler.

"Fremtidens mediestøtte skal støtte den demokrati- og debatskabende journalistik, uafhængig af medieplatform. Støt nyhedsproduktionen, støt de medier der skaber debat og underbygger den demokratiske proces i samfundet. Lad det være op til folk selv at afgøre, om de ønsker disse informationer, nyheder og holdningstilkendegivelser via TV, avis, net – eller for den sags skyld mobiltelefonen. Det bærende element skal være at støtte kilden og ikke distributionsformen!"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også