Krisen er hård ved business-magasiner

Selvom krisen betyder masser af stof til business-magasinerne, er væksten i oplagene i bedste tilfælde lig nul.
MediaWatch

Der burde være rigeligt med stof at fylde spalterne med i disse krisetider, men alligevel må business-magasinerne kæmpe for at hente nye, betalende læsere.

For eksempel har Berlingske Nyhedsmagasin måttet skære en femtedel af oplaget væk. Blandt andet fordi de har mistet 'DSB 1. klasse' som kunde, forklarer redaktionschef Pia Fuglsang Bach.

"Netop nu burde vi jo få en masse abonnenter, som interesserer sig for, hvordan man håndterer krisen, men det ser ikke ud til at fungere lige nu," siger hun til Børsen Mediemarked.

'Penge og Privatøkonomi', der bliver udgivet af Bonnier Publications, havde en oplagsstigning på 10 procent i andet halvår af 2007, men det er skrumpet til en nulvækst i andet halvår af 2008.

"Lige nu er det ikke så sjovt at have aktier som hobby," siger viceadministrerende direktør i Bonnier Publications, Michael Cordsen, og påpeger, at tendensen går igen i udlandet.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også