Danskerne skal tvinges til at betale licens

Kulturministeren er klar med et lovforslag, der skal tvinge sortseerne på ret kurs.
MediaWatch

Det skal ikke længere være muligt for danskere, der ejer fjernsyn eller radio, at slippe for at betale licens blot ved at lade være med at lukke op, når licensinspektøren kommer forbi.

Det mener kulturminister Carina Christensen (K). Hun er klar med et nyt lovforslag, der giver licensinspektørerne mulighed for at opkræve licens, hvis de kan konstatere gennem dør eller vindue, at der høres radio eller ses fjernsyn. Det skriver Politiken.

Forslaget er en del af et samlet ændringsforslag til Radio- og Fjernsynsloven.

Oluf Jørgensen, der er afdelingsforstander i mediejura, mener dog, at man i stedet skulle aflive licensen.

"Jeg synes, at systemet demonstrerer sin egen afmagt med det her forslag. Hele ordningen virker tosset. Og det bliver så sat på spidsen, når man i et forsøg på at kradse lidt flere penge ind gør det her," siger Oluf Jørgensen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også