Politi: Pressen skyld i bande-fejl

Flere medier fortalte mandag fejlagtigt, at en bande stod bag knivoverfald. Politiet skyder skylden på medier, der lytter til politiradio.I omkring halvanden time mandag aften kunne man på ekstrabladet.dk og på TV2 News høre, at en gruppe 'indvandrertyper' stod bag knivoverfald på Christianshavn.Ifølge begge medier kom oplysningerne fra politiet.Det passer bare ikke, oplyser informationschefen hos Københavns Politi, Flemming Steen Munck.
MediaWatch

Flere medier fortalte mandag fejlagtigt, at en bande stod bag knivoverfald. Politiet skyder skylden på medier, der lytter til politiradio.

I omkring halvanden time mandag aften kunne man på ekstrabladet.dk og på TV2 News høre, at en gruppe 'indvandrertyper' stod bag knivoverfald på Christianshavn.

Ifølge begge medier kom oplysningerne fra politiet.

Det passer bare ikke, oplyser informationschefen hos Københavns Politi, Flemming Steen Munck.

"Problemet er, at pressen lytter med på vores radioer. Og da vi over radio efterlyser en bande, fordi ofret har givet os den forklaring, så skriver pressen det. Men vi har ikke været ude med de oplysninger," siger Steen Munck til Nyhedsbureauet Newspaq.

Der var således slet ikke nogen bande involveret i knivoverfaldet. Den oplysning var politiet ude med, da politiets efterforskningsleder omkring kl. 21 talte med TV2 News.

I fremtiden bliver det dog sværere for medierne at følge med over politiets radioer.

"Fra om et par måneder får vi nye radioer, så til den tid skulle vi slippe for den slags. Dem kan pressen nemlig ikke lytte med på," forklarer Steen Munck.

Knivoverfaldet i går havde altså ingen sammenhæng med den igangværende bandekrig.

"Der var tale om et opgør i et drukmiljø, vi kender til i forvejen," understreger Flemming Steen Munck.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også