Thorborg har set det sociale lys

Jubii-stifteren Martin Thorborg har efter eget udsagn set lyset i sociale medier som markedsføringsplatforme.
Zandra Damsgaard

Facebook er ikke bare tidsfordriv og et trick til at komme i kontakt med gamle skolekærester – det er også en glimrende platform for markedsføring.

Den erkendelse er stifteren af Jubii og Spamfighter, Martin Thorborg, kommet til efter at have forsøgt sig med markedsføring via diverse populære sociale medier.

”Medier som Facebook, Twitter, YouTube, MySpace m.m. er nu ved at blive modne til, at vi mere seriøst kan bruge dem til at fremme vores karriere, styrke vores personlige brands og ikke mindst tjene penge på dem i vores forretninger, og derfor er det ved at være på høje tid at gøre noget mere seriøst ved det,” opfordrer IT-iværksætteren i sit nyhedsbrev.

Blot, påpeger han, handler det om at definere sin målgruppe og bruge platformene effektivt i forhold til den.

En viral motor
Fordelene for virksomheder er ifølge den omvendte skeptiker talrige. For eksempel kan man på Facebook få potentielle kunder til at blive ”fans” og dermed skrive direkte til dem uden risiko for at havne i et spamfilter.

”Alle dine fans vil have dit logo i deres profiler og føre endnu flere potentielle kunder til din fanside, som du igen kan kommunikere med. Med andre ord kan du lave en ’viral motor’, som udvider dine muligheder for effektivt at kommunikere med nuværende og kommende kunder,” skriver han.

Lignende fordele er der ved de andre populære sociale medier, og eftersom det også for virksomheder er gratis at registrere sig, er det ifølge Martin Thorborg dumt ikke at gøre det.

MediaWatch har tidligere beskrevet Facebooks problemer med at generere indtjening på annoncer, netop fordi virksomheder ganske som alle andre let og gratis kan oprette en profil og dermed være til stede på portalen uden at skulle betale for det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også