Canal Plus kan få Superliga

Det norske Telenor vil muligvis lade TV4's Canal Plus vise superliga-fodbold og andre store sportsbegivenheder.
MediaWatch

Den norske mediekoncern Telenor er ved at brænde inde med rettighederne til en lang række sportsbegivenheder.

Derfor ser nordmændene efter alternative muligheder for at afsætte sportsudsendelser.

Det resulterer nu i spekulationer om, at mediekoncernen vil lade den TV4-ejede tv-kanal Canal Plus bringe sportsoplevelserne, skriver Børsen.

Mediekoncernen Telenor købte forrige år rettigheder til blandt andet en del superligakampe, samt rettighederne til fodboldbegivenheder som VM-fodbold, Champions League Håndbold og OL.

Da Telenor sidste år tabte retten til at være administrator af det nye digitale sendenet til Boxer, arbejder mediekoncernen på, hvordan den kan udnytte sine sportsrettigheder.

Hverken Telenor eller TV4 vil kommentere på et muligt fremtidigt samarbejde.

Betalingskanalen Canal Plus har cirka en million kunder i de fire nordiske lande, men har det vanskeligt i Danmark, hvor man ikke har adgang til lokale sportsrettigheder.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også