MediaWatch

Mikael Jalving går fra Berlingske til Jyllands-Posten

"Groft sagt"-skribenten og Berlingske-bloggeren Mikael Jalving bliver en af spydspidserne i JP's satsning på opinionsstoffet, der også tæller nyt blogunivers.

Mikael Jalving er blevet fast knyttet til Jyllands-Posten som led i styrkelsen af avisens opinionsstof på papir og på nettet, hvor avisen til marts lancerer et nyt blogunivers.

Jalving har i løbet af de seneste par år været den mest læste blogger på Berlingske Tidende.

"Jeg har et særligt forhold til Jyllands-Posten. Vi holdt avisen i mit barndomshjem, jeg fik mit første læserbrev offentliggjort i Jyllands-Posten, og jeg har altid drømt om engang at komme til at arbejde for avisen," siger Mikael Jalving i en pressemeddelelse.

"Jyllands-Posten er en avis, der er bevidst om sin identitet. Der er højt til loftet, og avisen er ikke bange for at stå alene eller gå imod strømmen, hvis en historie kræver det. Det er det, en avis skal kunne."

Jyllands-Postens opinions- og kulturredaktør Flemming Rose ser frem til samarbejdet.

"Opinionsstoffet er vigtigt for Jyllands-Posten. Vi har længe haft et godt øje til Mikael Jalvings skarpe og vidende pen. Han har en sjælden evne til at kombinere den velskrevne kommentar med stor viden og indsigt båret af skarpt formulerede meninger. Det er derfor, så mange læser ham og forholder sig til hans kommentarer. Det får Jyllands-Postens læsere nu glæde af," siger Flemming Rose.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere