Kritik af Foghs manglende åbenhed

Mediejurist finder det yderst kritisabelt, at det ikke kan lade sig gøre at få aktindsigt i Anders Fogh Rasmussens spindoktors arbejde.
MediaWatch

Mediejurist på Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen slår fast, at offentligheden til hver en tid skal kunne kigge myndighederne i kortene. Og statsministerens pressechef er en del af myndighederne.

Derfor mener mediejuristen, at det er en torn i øjet på demokratiet, når journalister ikke kan få aktindsigt i Foghs spindoktors arbejde.

"Det betyder, at vi ikke kan kontrollere, om pressechefen eksempelvis sender korrekte eller manipulerede oplysninger," siger Oluf Jørgensen til Ritzau.

Nyhedsbureauet Ritzau har gennemgået samtlige sager, hvor journalister har søgt aktindsigt i statsministerens spindoktor, Michael Ulvemans korrespondance.

Og svarene fra ministeriet afslører, at de, der søger aktindsigt, som regel søger forgæves - de får ikke det ønskede udleveret.

"Svarene tyder på, at Statsministeriet ikke opfatter pressebetjeningen som det, man kalder administrativ sagsbehandling. Men det er galt. Pressebetjeningen skal betragtes som administrativ sagsbehandling i offentlighedslovens forstand, og derfor skal det journaliseres på linje med andre almindelige former for sagsbehandling," siger Oluf Jørgensen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også