Guldbrandsen afviser Samuelsen-kritik

Christoffer Guldbrandsen afviser at have fremstillet Anders Samuelsen som "den onde" i dokumentaren om Ny Alliance. Anders Samuelsen anklager Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm 'Dagbog fra midten' for ikke at tegne et reelt billede af hans rolle i forbindelse med dannelsen af det nye parti, men Guldbrandsen afviser hans kritik. "Anders Samuelsen er blevet korrekt og retvisende fremstillet. Også nuanceret synes jeg. Men det er helt naturligt, at de medvirkende i en dokumentarfilm, der går så tæt på, ikke nødvendigvis er helt enige i den måde, de bliver fremstillet på og gerne ville have været fremstillet på en anden måde," siger Christoffer Guldbrandsen til Ritzau ifølge Politiken. Anders Samuelsen mener, at han bliver fremstillet som "den onde" i dokumentarfilmen, mens hans partimedstifter Gitte Seeberg fremstår i et noget mere positivt lys. Men den kritik kan instruktøren ikke genkende. "Nej, det er forkert. Jeg synes ikke, at der nogen, der bliver fremstillet entydigt positivt eller entydigt negativt. Jeg synes, at det er en nuanceret fremstilling," siger Christoffer Guldbrandsen. - Newspaq
MediaWatch

Christoffer Guldbrandsen afviser at have fremstillet Anders Samuelsen som "den onde" i dokumentaren om Ny Alliance.

Anders Samuelsen anklager Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm 'Dagbog fra midten' for ikke at tegne et reelt billede af hans rolle i forbindelse med dannelsen af det nye parti, men Guldbrandsen afviser hans kritik.

"Anders Samuelsen er blevet korrekt og retvisende fremstillet. Også nuanceret synes jeg. Men det er helt naturligt, at de medvirkende i en dokumentarfilm, der går så tæt på, ikke nødvendigvis er helt enige i den måde, de bliver fremstillet på og gerne ville have været fremstillet på en anden måde," siger Christoffer Guldbrandsen til Ritzau ifølge Politiken.

Anders Samuelsen mener, at han bliver fremstillet som "den onde" i dokumentarfilmen, mens hans partimedstifter Gitte Seeberg fremstår i et noget mere positivt lys. Men den kritik kan instruktøren ikke genkende.

"Nej, det er forkert. Jeg synes ikke, at der nogen, der bliver fremstillet entydigt positivt eller entydigt negativt. Jeg synes, at det er en nuanceret fremstilling," siger Christoffer Guldbrandsen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også