Forargelse og kritik af børne-Big Brother

Den britiske Channel 4 møder massiv kritik fra forældre og politikere, efter børne-Big Brother har vundet indpas på tv-skærmen.
MediaWatch

Den engelske udgave af Big Brother 'Boys and Girls Alone' fik i tirsdags premiere på den britiske Channel 4, hvor 20 børn i 10-års alderen isoleres fra deres forældre og resten af omverdenen.

Det har skabt røre i andedammen hos forældre, børnegrupper og politikere, der mener, at det er en kynisk udnyttelse af børn, skriver Berlingske Tidende.

Eksperimentet skal foregå i to uger, hvor forældrene efter hver 48. time kan bryde ind i huset for at fodre børnene, tage sig af eventuel oprydning osv. Endvidere er der en psykolog til stede, der kan træde til, hvis børnene er i fare eller lider overlast.

Psykologen har dog ikke grebet ind endnu på trods af massiv børnemobning hos pigerne, slåskampe mellem drengene og mangel på ordentlig mad.

"Dette program har ingen værdi. Det viser, at 10-årige børn har brug for, at der er nogen til at passe på dem, ellers går det galt," siger formanden for forældresammenslutningen Parent Group, Andrew Hibberd.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også