Norske Dagbladet hæver prisen

Dagbladet i Norge tager højde for nye oplagsfald og hæver prisen til 15 kroner på hverdage.
MediaWatch

En højere løssalgspris skal betale for svigtende oplag på den norske avis Dagbladet.

Chefredaktør Anne Aasheim siger til Verdens Gang, at den højere pris er helt naturlig.

"Jeg mener, pris og produktudvikling følger hinanden. Vi har lagt en langsigtet strategi. Der bliver ikke store dramatiske ændringer, men jeg mener, vi skal levere et produkt, vi er stolte af," siger hun.

Hun siger desuden til Verdens Gang, at hun i højere grad vil føre avisen tilbage til de traditionelle kerneområder som nyheder, kultur og debat.

Samtidig går det i retning af en sammensmeltning af redaktionerne på papir og internet, siger hun.

Administrerende direktør Tore Stangeby tror ikke, hævelsen af prisen får dramatiske konsekvenser for oplaget.

"Vi har vurderet erfaringer fra tidligere prisstigninger og konstatereret, at det ikke har nogen stor effekt på oplaget. Men vi er alligevel forberedte på, at det vil føre til lavere oplag," siger han.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også