Medejer af Nyhedsavisen standser betalingerne

Investeringsselskabet Baugur Group, der var medejer af den nu lukkede Nyhedsavisen, er gået i betalingsstandsning.
MediaWatch

Det tidligere så mægtige islandske investeringsselskab Baugur Group anmoder senest i morgen om betalingsstandsning. Det oplyser Bloomberg News.

Anmodningen sker ifølge Baugur for at beskytte selskabets interesser og kreditorernes værdier.

Baugur Group var medejer af Nyhedsavisen, der sidste år måtte lukke på grund af et milliardunderskud. Baugur står også bag de danske stormagasiner Magasin og Illum Bolighus samt tøjfirmaet DAY et Birger Mikkelsen.

Det er den islandske rigmand Jon Asgeir Johannesson, der står i spidsen for Baugur. Han har sammen med en enig bestyrelse truffet beslutningen om at gå i betalingsstandsning.

Beslutningen kommer efter, at Landsbanki i går meddelte, at den ikke ønsker at fortsætte forhandlingerne om en rekonstruktion af Baugur Group.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også