DJ: Ingen nulmoms giver bladdød

Hvis Skattekommissionen vinder politisk gehør for sit forslag om at fjerne nulmomsen på dagbladssalget er det "den visse bladdød", lyder det fra Dansk Journalistforbund.
MediaWatch

Selv om pressens minister, der også er statsminister, har udtrykt fuld støtte til den nuværende mediestøtte til dagbladene, fremlagde Skattekommissionen som ventet et forslag om fjernelse af nulmomsen på bladssalget.

Det får DJ's formand Mogens Blicher Bjerregård til at frygte for dagbladenes overlevelse:

"At fjerne nulmomsen vil betyde den sikre bladdød for flere dagblade, der hver dag er med til at oplyse befolkningen rundt om i landet. Det er et helt vanvittigt forslag, der vidner om, at Skattekommissionen ikke har haft øje for dagbladenes situation og position i samfundet”, siger Blicher Bjerregård i en pressemeddelelse.

I øjeblikket er en kortlægning af mediestøtten ved at blive foretaget af medieforskerne Anker Brink Lund og Preben Sepstrup i samarbejde med Rambøll Management. Den bliver fremlagt til september og giver politikerne forskellige scenarier for en eventuel omlægning af støttten.

- MediaWatch
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også