Dansk Avistryk må ud i sparerunde

Dansk Avistryk må spare efter Berlingske Media har besluttet at drive Trykkompagniet videre. Dermed mister Dansk Avistryk kæmpeordre.
MediaWatch

Det var egentlig aftalen, at Dansk Avistryk skulle stå for trykningen af Berlingske Media og Urban, men den ordre er røget i vasken, efter at Berlinske Media i går meddelte, at de driver deres eget trykkeri Trykkompagniet videre i en stærkt reduceret udgave.

"Det er vi meget kede af. Vi er nødsaget til at skære til for at få det til at løbe rundt," siger adm. direktør Sven Togsverd til Berlingske Business.

Det er ikke det eneste tab, Sven Togsverd har erfaret, da også kunder som Nyhedsavisen og metroXpress har været nødsaget til at flytte deres trykning andre steder hen.

Regnskabsåret for Dansk Avistryk viste sig med et underskud på 10,5 mio. kr. sidste år, og Togsverd forventer med investeringen af to nye trykmaskiner heller ikke overskud i år, men håber på at kapre nye kunder til trykkeriet.

"Det er klart at fremtiden ikke ser lyserød ud med stigende renteudgifter i finanskrisen, to nye trykmaskiner og en kontrakt med Berlingske Media, der ikke bliver til noget alligevel. Men jeg regner med, at vi kan spare os ud af problemerne," lyder det fra den adm. direktør.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også