Aller-overskud banket i bund

Mens Aller Press fik et "nogenlunde tilfredsstillende" regnskabsår 2007/08, mister moderselskabet Carl Allers Etablissement næsten 300 mio. kr.
Tine Brødegaard Hansen

Det viser nøgletallene for regnskabsåret 2007/08 ifølge Business.dk. Årets resultat er nemlig faldet fra et overskud på 276,8 mio. kr. til et underskud på 19,9 mio. kr. Selvom omsætningen steg til 4,3 mia. kr. er driftsresultatet faldet fra 265 til 101 mio. kr.

Aller-koncernens danske forretning, under ledelse af adm. direktør Pål Thore Krosby, har forberedt sig på et faldende resultat som følge af investeringerne i online-relanceringerne af Allers magasiner og ugeblade samt investeringer i gratismedierne i Chili Group og Where2Go.

Særligt de totalt annonceafhængige gratismedier trækker overskuddet ned fra 144 mio. kr. sidste år til 63 mio. kr. i år, skriver Business.dk.

For nylig lukkede Aller Press magasinerne CV og Living Design. Tidligere på året er også magasinet Player og gratismagasinet Mand lukket ned.

Det afsluttede regnskabsårs nedslående tal hænger blandt andet sammen med kursfald på koncernens værdipapirer.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også