Selvom dagbladene ikke direkte dikteres af annoncørerne, gennemsyrer selvcensuren redaktionerne, mener Birthe Sørensen, der er ansvarshavende redaktør på en af Danmarks sidste partiaviser, udgivet af Kommunistisk Parti:

"Jeg tror, at der foregår en hvis indre censur i den enkelte journalist på de kommercielle medier, som er klar over, at det gælder om ikke at støde hverken læserne eller annoncørerne for meget. Selvom man siger, at der er vandtætte skotter mellem det redaktionelle og det kommercielle på de aviser, tvivler jeg på, at de skotter er helt så vandtætte, som man tror, især ikke når der er krisetider."

Deraf Arbejderens slogan: 'Avisen der ikke er til salg - køb den'.

Ikke annonceafhængigt
Hvordan lugter kommunisme? At dømme efter det minimediehus på Nørrebro, der udgør Dagbladet Arbejderen, en smule støvet og lidt af tryksværte.

Det skyldes ikke manglende aktivitet, men loftshøje reoler med papirer, ringbind og antikvariske bøger. Tværtimod er avisen drevet af et brændende engagement fra mange frivillige og fra de cirka 13 ansatte, der arbejder i trykkeriet, layoutafdelingen, administrationen og redaktionen. Et engagement der kun vokser af at være i undertal, som det eneste alternative medie i en kommerciel dagbladsverden.

Arbejderen er mildest talt ikke et annonceafhængigt medie, idet indtægterne derfra ligger under 50.000 kr. årligt.

"Vi har svært ved at tiltrække annoncører, forlaget Frydenlund oplevede en meget positiv respons på annoncer for kalendere med citater fra bl.a. Marx og Engells. Vi har også aftale med et rejsebureau, der annoncerer for rejser til Cuba, men vores læsere rejser jo også andre steder hen og er almindelige forbrugere. Vi vil gerne øge annoncesalget, men det er et ressourcespørgsmål, til gengæld rammes vi ikke af annoncekrisen."

Et politisk projekt
I stedet er det opbakning fra frivillige, fagforeninger og ikke mindst Kommunistisk Parti, der holder avisen oven vande, selvom den giver underskud.

"Vi er ikke en normal kommerciel avis, vi er et politisk projekt. Hvert år samler vi over en million kroner ind i forskellige bidrag fra private og fagforeninger. Avisen er præget af en kultur, hvor frivillige sælger abonnementer samt skriver og fotograferer for avisen."

Ville I ikke kunne appellere bredere, hvis I løsrev jer fra partiet og fremstod mere som en objektiv avis? (Dagbladet Arbejderen udgives af Kommunistisk Parti, hvor Birthe Sørensen sidder i hovedbestyrelsen, red.)

"Det er et synspunkt vi ofte møder, men jeg tror at vores overlevelse afhænger af, at vi er en partiavis. Det er den base der sikrer avisens eksistens, med opbakning, arbejdskraft og økonomi."

Kan I skrive negativt om Kommunistpartiet?

"Vi bruger ikke vores tid og sparsomme plads på at kritisere partiet eller den øvrige yderste venstrefløj. Det er ikke vores primære opgave, den er at give en stemme til nogle af de synspunkter, der ellers ikke ville blive hørt i samfundsdebatten."

At Kommunistisk Parti udgiver avisen sikrer den også fra den splittelse, der er overgået andre venstrefløjsmedier, fremhæver Birthe Sørensen.

"På Land og Folk var noget af det, der fik avisen til at gå ned, at der var uenighed om den politiske linie. Selvom vi er en partiavis, definerer vi os bredt som avis for hele arbejderklassen og vi skal og bør kunne læses af folk helt ind i Socialdemokraternes rækker."

Den skrumpende arbejderpresse, som også A-pressens faldende medieaktiviteter vidner om, er et tab ifølge Birthe Sørensen. Det opvejer hverken Information eller Politiken, der forholder sig alt for kritiske til fagbevægelsen og socialistiske styrer som Cuba og Venezuela, men alt for ukritisk til regeringen og EU.

Ingen mangfoldighed i mediebilledet
På et punkt, står Birthe Sørensen og Dagbladet Arbejderen dog last og brast med dagbladsbrødrene.

"Når det gælder debatten om mediestøtten, står vi sammen med den øvrige dagspresse. Alt er i spil, og hvis ordningen om nulmoms bliver fjernet, som Skattekommissionen foreslår, vil det koste os 400.000 kr. om året. Det ville være meget alvorligt for os. Jeg frygter, at med den nuværende regering kan der ske alvorlige indgreb i mediestøtten til dagbladene, når udredningsarbejdet er færdigt til sommer."

Siden hen er statsminister Anders Fogh Rasmussen dog gået i brechen for de trængte dagblade, hvis støtte han på det nærmeste freder i et interview med Fagbladet Journalisten. Men hans ønske om at bevare et mangfoldigt mediebillede, er et tog der er kørt for længst, blandt andet med omlægningen af portostøtten, der fra at gå direkte til Post Danmark blev tildelt det enkelte medie, hvilket har fordoblet Arbejdrens distributionsudgifter til 288.000 årligt og dræbt en underskov af små tidsskrifter.

"Jeg synes ikke, at der er et mangfoldigt mediebillede i Danmark. Alle de store medier er kommercielle og skriver om de samme ting. Livsstilsstoffet fylder også mere på grund af kommercielle hensyn. Vi kan også sagtens skrive om blødere emner, men så ser vi dem fra arbejderklassens synspunkt og ikke bringer dem ikke kun for at øge forbruget."

Det er da heller ikke trangen til forbrug og de nyeste diller, der præger Dagbladet Arbejderens lokaler. Her er ikke meget 'medie smartness' og interviewet foregår i et åbent gennemgangslokale, hvor medarbejdere i bløde sko og afdæmpede farver, jævnligt passerer forbi.

Muligt farvel til papiravisen
Trods Arbejderens atypiske forretningsmodel rammer ændringen i medieforbruget også avisen.

"Vi kæmper med at holde abonnementstallet, for selvom mange mennesker synes det er godt, at vi eksisterer, læser de os måske på nettet eller skifter avis, hvis nogle har billigere tilbud. På den måde er vi en del af den almindelige aviskrise," siger Birthe Sørensen.

Hun afviser ikke, at Arbejderen kan uddø som printmedie og udelukkende udkomme på nettet, men det ville været et prestigetab.

"Vi diskuterer, om vi fortsat skal udkomme som papiravis, det vil vi gerne, for papiravisen har en anden status. Nettet er til hurtige nyheder og så rykker man videre. Vi lægger vægt på at udgive et sammenhængede produkt, men læserne abonnerer også på, hvad redaktionen synes var vigtigt at dække i dag, deri indgår nogle politiske overvejelser og et overblik, der er sværere at give på nettt. Hvis der kommer andre muligheder, så læserne selv kan printe avisen ud derhjemme i ordentlig kvalitet, er det måske en mulighed i fremtiden."

Birthe Sørensen er ikke helt sikker på, hvad avisen gør, den dag husets gamle trykpresse bryder endeligt sammen. I forvejen er det svært at skaffe reservedele til det nærmest antikvariske stykke mekanik. Men hvis der kommer en ny, kan den måske give avisen nyt liv, farvefotos og flere sider end de 12 sider med tryksværter, der dækker avisens løsark i dag.

En ting er sikkert: Arbejderen overgiver sig ikke uden kamp.