Post Danmark presset af annoncedyk

Truslen om en buldrende lavkonjunktur får annoncører til at holde på pengene, og det kan man mærke hos Post Danmark, der tilmed er presset af skarp konkurrence fra Bring Citymail.
Zandra Damsgaard

At det langt fra er danskernes jule- og fødselsdagshilsner, som skæpper i kassen hos Post Danmark, er vist ikke nogen hemmelighed. Virksomheder står som afsender på ni ud af ti forsendelser, og heraf er en stor del markedsføringstiltag af en eller anden art.

Og selvom direkte markedsføring med sin store målbarhed er blevet udråbt til en redningsplanke i krisetider, holder annoncørerne igen.

Det, erkender adm. direktør Helge Israelsen over for Børsen, lægger et massivt pres på Post Danmark, som sideløbende presses af en øget konkurrence fra norskejede Bring Citymail.

”Jeg lægger ikke skjul på, at fjerde kvartal har været en anderledes oplevelse end de tre foregående. Vi ser en afdæmpning, og det mærkes mest på brevene. Når der er knaphed i samfundet, er noget af det første, der skæres ned på, markedsføringen, og det mærker vi også,” siger Helge Israelsen til dagbladet.

Postdirektøren venter, at afmatningen fortsætter igennem 2009 og vil ikke afvise fyringer som følge heraf.

Hvad angår Post Danmark drift i 2008, rokkes der imidlertid hverken ved de udmeldte forventninger til omsætningen eller resultatet før skat. Begge ventes højere end i 2007, rapporterer Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også