Norske Kampanje på vej mod et salg

MediaWatch norske pendant, Kampanje, der hører under det Egmont-ejede magasin Hjemmet Mortensen, bliver måske solgt fra i foråret.

I forbindelse med en storstilet spareplan for det Egmont-ejede magasinhus Hjemmet Mortensen, overvejer koncernen også nye veje for nyhedssitet Kampanje.com, der som MediaWatch skriver om medier og markedsføring. Både nye forretningsmæssige alliancer eller et egentligt salg er på tale, skriver Kampanje.com.

"Vi mener, at Kampanje fortjener en ejer, som vil give bedre udviklingsmuligheder end det, Hjemmet Mortensen kan tilbyde. Magasinet og sitet har ikke naturlige redaktionelle fællesnævnere. Det er derfor vanskeligt at se, hvordan vi kan varetage og udvikle mærkevaren, og hvordan Kampanje skal bidrade i vores nye organisation," siger administrerende direktør Anne Britt Berentsen for Hjemmet Mortensen.

Kampanje blev etableret i 1964 som magasin og har siden været 1986 været en del af organisationen omkring Hjemmet Mortensen - fra 2000 også som internetmedie. Den nye organsation for Hjemmet Mortensen, der bl.a. betyder nedlæggelse af en række redaktørstillinger, skal være på plads inden 1. april.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også