Søndagsavisen fyrer 34 medarbejdere

Det massive fald i antallet af jobannoncer hos Søndagsavisen får nu koncernen til at lukke fire udgaver i Jylland og fyre 34 medarbejdere.
MediaWatch

Den generelle økonomiske afmatning har fået markedet for jobannoncer til at bremse op. Det får nu konsekvenser for Søndagsavisen, der lukker fire udgaver i Jylland og fyrer 34 medarbejdere.

"Vi kan nu se, at jobomsætningen i Danmark vil fortsætte på et lavt niveau i hvert fald det kommende år. Samtidig er den øvrige annoncering også presset, og det betyder samlet, at en række af vores udgaver ikke kan tjene penge, og derfor vælger vi nu at lukke dem," siger Søndagsavisens adm. direktør, Arne Ullum.

Det er udgaverne i Vestjylland, Esbjerg, Sønderjylland og Århus, der lukker.

"Vi fokuserer nu på vores geografiske kerneområder for at sikre, at vi har den fornødne styrke i det udskilningsløb, som nødvendigvis vil komme i mediebranchen i 2009," siger direktøren.

Søndagsavisen nedjusterede i sidste uge forventningerne til det kommende regnskab med 100 mio. kr. I den forbindelse lagde Arne Ullum ikke skjul på, at avisen som annoncefinansieret medie er ekstremt udfordret.

Søndagsavisen udkommer fortsat i Horsens, Vejle og Kolding samt på Fyn og Sjælland. Som led i optimeringen indskrænker Søndagsavisen desuden sit oplag i det indre København, hvor annoncepriserne er særligt lave som følge af gratisaviskrigen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også