Flemming Rose ny opinionredaktør på JP

Mindre chefrokade på Jyllands-Posten betyder, at kulturredaktør Flemming Rose fremover også bliver opinionredaktør.

Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, vender tilbage til avisen efter endt skriveorlov og indtræder i en ny dobbeltfunktion som opinion- og kulturredaktør.
Udnævnelsen samler alt menings- og debatstof, hvoraf kulturen tegner sig for en stor del, under hans ledelse og skal samlet styrke det område i avisen, som Jyllands-Posten satser stærkt på.

"Mere end nogensinde er der brug for, at Jyllands-Posten også opinionsmæssigt tør gå imod strømmen og udfordre de bekvemme sandheder, som de fleste kan blive enige om. Udnævnelsen af Flemming Rose er en garant for, at avisen fortsat vil kunne præstere det mod, der skal til," siger chefredaktør Jørn Mikkelsen.

Udnævnelsen sker i forbindelse med en mindre omgruppering af avisens redaktionelle ledelse, efter at redaktionschef Jonas Kuld Rathje har sagt op for at blive medejer af firmaet Media Mover, som MediaWatch tidligere har skrevet. Chefen for JPtv og JPradio, Jacob Bendixen Andersen, optages ved samme lejlighed i redaktionsledelsen.

Flemming Rose er på vej med en bog om tolerance og ytringsfrihed på Jyllands-Postens Forlag.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien