Aller lukker to magasiner

Økonomien for CV og Living Design var ikke holdbar. Derfor har Aller Press A/S i dag besluttet at lukke magasinerne.
Laura Bøge Mortensen

Først lukkede Aller mandemagasinerne Mand og Player. Nu er turen kommet til kvinderne. I dag har Aller Press A/S besluttet at lukke kvindemagasinet CV og designmagasinet Living Design. Begge lukninger skyldes dårlig økonomi.

”Vores erfaringer med CV viser, at der er et klart behov for karrierejournalistik for kvinder. Der har været rift om billetterne til vores foredrag og netværksmøder, men samtidig må vi erkende, at der ikke er økonomisk grundlag nok til et rendyrket karriereprodukt til kvindelige købere af magasiner, desværre,” siger magasindirektør i Aller Press, Pernille Aalund.

Lukningen af det eksklusive designmagasin Living Design skyldes også økonomi.

”Vi har kæmpet hårdt for Living Design. Derfor er det ekstra trist at måtte lukke dette kvalitetsmagasin, men den negative udvikling i markedet er desværre ekstra hård ved små nicheudgivelser med en i forvejen skrøbelig økonomi, og derfor er udsigten til at opnå en tilfredsstillende forretning på Living Design lille,” siger Pernille Aalund.

Tre medarbejdere er blevet opsagt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også