Reklamefestival presset af krisen

Formanden i Cannes Lions, Terry Savage, mener, at finanskrisen vil påvirke både årets reklamefestival og reklameindustrien.
MediaWatch

Forsalget til årets reklamefestival Cannes Lions 2009 er startet, men det sker i et år med finanskrise, annoncører, der står på bremsen, og generel økonomisk tilbagegang.

Dermed tegner det til at blive lidt af en udfordring for festivallen, der hvert år samler omkring 10.000 deltagere fra 85 lande, skriver kampanje.com.

Cannes Lions' formand Terry Savage er usikker på, hvordan krisen vil påvirke billetsalget til festivallen, der løber af stablen fra den 21. til den 27. juni.

"Cannes reflekterer reklameindustrien, men hvordan den bliver påvirket, kan kun tiden vise. Men en ting er sikkert, og det er, at Cannes giver folk i industrien en god portion læring og erfaring, og ikke på noget andet tidspunkt i nyere tid har det været vigtigere at lære og forstå, hvad det er, der sker i disse usikre tider," udtaler Savage.

Ifølge Savage er det vigtigt at fokusere på kreativitet - både i måden at arbejde på og måden at tænke på. Og han mener, at virksomheder på festivallen får en mulighed for at se, om de er med forrest i feltet, eller om de sakker bagefter.

Han ønsker dog ikke at spå om antallet af deltagere, men lover, at han vil forsøge at sørge for, at festivallen bliver storslået og vil tiltrække dygtige foredragsholdere, der kan tale om, hvad der er relevant i dagens marked.

Savage er ikke udelukkende pessimistisk, når han skal vurdere, hvordan krisen vil påvirke reklamesektoren.

"Det her er også en mulighed for at udvikle kreativiteten, som kan tilbyde meget mere og bliver en efterspurgt vare. Tiderne har forandret sig, og kreative løsninger er nu vitale og nødvendige. Mere nu end nogensinde," udtaler formanden.

Terry Savage råder folk til at komme til festivallen, fordi han mener, den er et forum for inspiration, læring og kundskab - tre nødvendige redskaber, når krisen kradser.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også