Danske Specialmedier: Lige moms for alle

Skattekommissionens udspil rummer mulighed for en mere retfærdig fordeling af mediestøtten, mener Direktør for Danske Specialmedier, Christian Kierkegaard.

Mens dagbladene nyder godt af nulmomsen - må konkurrerende medier betale fuld moms. Skattekommissionens udspil om at fjerne dagbladenes nulmoms, der kom frem i går, kan derfor bruges til en ting, mener direktør Danske Specialmedier, Christian Kierkegaard, nemlig at udjævne forskellen og skabe en mere lige konkurrence. Det skriver han i en kommentar her hos MediaWatch. 

"Hvis kommissionen åbner op for, at der i Danmark kan gennemføres differentieret moms, vil politikerne få mulighed for at fjerne en af de væsentligste konkurrenceforvridninger på mediemarkedet – dagbladenes nulmoms og de konkurrerende mediers moms på 25 procent. – til fordel for en fælles momssats," skriver Christian Kierkegaard, der retter blilkket mod den modsatte side af  Øresund efter en brugbar model.

"Sverige har indført en mediemoms på seks procent, som gælder alle trykte medier – og det er tankevækkende, at dagbladene her trives bedre end i Danmark. Det vil være naturligt at gøre det samme i Danmark – ikke mindst i en tid, hvor dagbladene udvikler produkter (magasiner, web-stes), der er i direkte konkurrence med selvstændige medier – men med den fordel, at de kan sælge produkterne 25 procent billigere grundet nulmomsen."

Læs hele kommentaren her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også