Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det er DR Byens glansnummer, men hvad nu, hvis den franske arkitekt Jean Nouvels meteorlignende koncerthus af glas ikke er bygget ordentligt?

Hvis blæsten fejer vinterkulden fra Ørestads bare marker ind gennem et fejlkonstrueret ventilationsanlæg, så chefdirigenten får træk og pådrager sig en skulderskade. Så strygernes buer og strenge brister, og dronningen må sende bud efter en pelshue.

Det er ikke sært, hvis generaldirektør Kenneth Plummer vrider sig under dynen og hører imaginære trommehvirvler i nat. I morgen træder kongefamilien og næsten alle nationens øvrige PET-beskyttede notabiliteter op ad den røde løber til gallaåbningen af et byggeri, der skulle have kostet 550 mio. kr., men som blev ca. en mia. kr. dyrere. Med andre ord: Koncerthuset skal fungere. Koncerthuset skal være i den spektakulære verdensklasse, DR har stillet omgivelserne i udsigt. Samtlige husets fire sale indvies, og ude i landet sidder licensbetalerne ved deres apparater og kan lytte til alt fra cello og Carl Nielsen til dunderguitar og Duné.

Åbningen af katedralen, også kendt som segment 4 eller ”den store slyngel”, markerer ikke blot en ny og moderne begyndelse for DR. Festen skal også effektivt afslutte adskillige års parodiske historier om skandalekomplekset på Amager.

Markant svagere DR
Regnskabet er nogenlunde gjort op. Det samlede byggeprojekt havde et budget på tre mia. kr., men det blev overskredet med 1,7 mia. kr., hvilket primært tilskrives problemer knyttet til det sofistikerede musikhus. En revisionsrapport fra KPMG og Grant Thornton konkluderede i sommer, at DR's entrepriseaftaler var håbløse og byggestyringen elendig, og det fremgår af rapporten, at DR's forhenværende bestyrelsesformand, Mogens Munk-Rasmussen, knapt nok var optaget af, hvad gravkøer, kraner og mændene i de gule hjelme gik og rodede med i grusbunkerne.

Men DR og danskerne får altså et kunstnerisk udformet koncerthus, der lyser blåt op i landskabet med sine transparente skærme, og indeni er akustikken perfekt takket være japaneren Yasuhisa Toyota.

Bagdelen er bare, at danskerne også mister en anseelig del af det gods, de har været vant til at få.

Hør bare, hvad Mogens Rubinstein siger. Det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem har en lang karriere i DR bag sig, han kender institutionen.

"En hel generation af danskere kommer til at vokse op med et markant svagere Danmarks Radio end tidligere generationer. Sådan er det. Vi må erkende, at det er konsekvensen af den uforsvarlige byggestyring."

Programmer forsvundet
DR iværksatte i 2007 en spareplan, der medførte nedlæggelsen af 521 stillinger. Med disse jobnumre forsvandt en lang række funktioner og programmer, som borgerne hidtil har forbundet med public service. Det gælder bl.a. radiomontagen, den sublime fortælling i lyd, som DR år efter år blev hædret for verden rundt. Det gælder programmer om kultur og eksistens, og i kerneafdelingen DR Nyheder er man i dag ca. 90 medarbejdere færre end før spareplanen, hvilket betyder, at en større procentdel af indslag og artikler produceres af studerende.

"Når DR giver en hel generation af borgere dårligere programmer, kan man heller ikke forvente, at DR vil opnå samme plads i de menneskers bevidsthed. Det er den skygge, der hviler over Koncerthuset. Derfor er det absolut med blandede følelser, at jeg ser på byggeriet," siger Mogens Rubinstein.

DR i manko
Problemet er langt fra så abstrakt, som det lyder. Det er konkret.

For nylig udkom der internt i DR en lille, gul publikation med titlen ”Programstrategi 2010”. Den blev udarbejdet efter en stribe møder i Tylosand i Sverige, og på side 76 og 77 skitseres, hvad der aktuelt betegnes som DR's "særlige udfordringer".

Hovedproblemet handler om den såkaldte "mankodækning" på tv. Næsten 12 pct. af Danmarks befolkning ser aldrig tv på DR, og helt op til 20 pct. af danskerne har vanskeligt ved at finde noget af interesse på DR's tv-kanaler. Siden 2003 er tallene bare blevet dårligere og dårligere, og fortsætter udviklingen, vil villigheden til at betale licens til DR uundgåeligt blive ringere.

Som der konkluderes i den gule udgivelse: "DR oplever, at opbakningen til public service-institutioner som DR generelt er faldende, og at alt for mange er utilfredse med særligt det tv, de får for licensen."

Det er især de yngre seere, som DR har svært ved at få fat i, altså den selvsamme generation, som kommer til at opleve et svækket DR som konsekvens af det fordyrede byggeri i Ørestad. De ressourcer, som DR skulle bruge på at imødegå en tendens, der også pågår andre steder i Europa, er ædt op af spareplaner, som umuliggør den ønskede mængde produktion af nye koncepter og programudvikling.

Kombinationen af de to ting forekommer ildevarslende, og ude i landet er folk allerede begyndt at mobilisere sig.

Protester mod licens
Jesper Jul Andersen studerer økonomi på Aarhus Universitet, og han er medlem af en liberal aktivistgruppe med tilknytning til hjemmesiden www.liberator.dk. Han taler for at afskaffe medielicensen, som han anser for skat på almindelig liv og adfærd anno 2009.

"Tidligere kunne man i hvert fald i teorien vælge ikke at betale licens, hvis man undlod at have et fjernsyn. Medielicensen skal man betale, hvis bare man er indehaver af en mobiltelefon eller har en internetforbindelse. DR spiller ingen større rolle i mit medieforbrug, men jeg og alle andre end amish-folket bliver tvunget til at betale. Det, mener jeg, er forkert," siger Jesper Jul Andersen og kommer med en sammenligning:

"Lad os nu sige, at jeg engang har haft Jyllands-Posten, men afbestiller mit abonnement. Hvis de så alligevel bliver ved at proppe avisen i min postkasse, så vil jeg da ikke betale for den, selv om jeg måske har bladret avisen igennem et par gange."

Hvor stort et pres Jesper Jul Andersens generation, der har alle klodens medier til rådighed via internettet, vil kunne lægge på politikerne over tid er svært at spå om. Men spørgsmålet er, om politikerne kan ignorere deres budskab, hvis udviklingen fortsætter. Hvis pludselig 15-20 pct. af danskerne ikke ser DR-tv, og 25-30 pct. har svært ved at finde interessante udsendelser?

Skønt DR kan sige, at stationen ikke behøver at score høje seertal, så er licensen betinget af, at institutionen leverer indhold til alle danskere.

Medarbejdere bliver syge
Og så tilbage til Koncerthusets åbning lørdag aften.

Hidtidige erfaringer taget i betragtning er der en reel risiko for, at det indledningsvis skitserede mareridtsscenarie bliver virkelighed. Det er det allerede dér, hvor DR's nyheder bliver lavet, og hvis De synes, at TV-Avisen er lidt forkølet i øjeblikket, har det sin forklaring.

Så sent som i sidste uge var der krisemøde om nyhedshuset, det såkaldte segment 2. Indeklimaet er så dårligt på kolde dage, at medarbejderne bliver syge af træk og kulde, og nu taler man om, at det kan blive nødvendigt at rømme det hus, som alle DR's nyheder udgår fra. Dette vil kaste DR ud i en helt uoverskuelig manøvre, da der er ikke plads til medarbejderne andre steder i DR Byen. Og meningen med den ny struktur og hele udflytningen til Ørestad er netop, at alle skal sidde sammen.

I fjor forsøgte DR-ledelsen at støtte medarbejderne ved at indkøbe varmetæpper, men journalisterne supplerer stadig med overtøj, hættetrøjer og huer, og nu har tillidsrepræsentant Dines Boertmann snart fået nok.

"Vi vil strække os langt for virksomheden, fordi vi forstår situationens alvor, men medarbejdernes helbred kommer i første række. Det kan ikke passe, at man skal blive syg af at gå på arbejde," siger Dines Boertmann.

En rød smiley
Problemerne knytter sig til kuldenedfald fra loftskontruktionen samt fejldimensionerede varme- og ventilationsanlæg, der sender uberegnelige kastevinde og tør luft i cirkulation. Arbejdstilsynet har, bekræfter tilsynschef Cathrine Tived, tildelt DR en rød smiley, det hårdeste påbud på repertoiret, og DR-ledelsen er blevet pålagt at bringe arbejdsforholdene i orden.

Det har DR-ledelsen også tænkt sig, men den renovering til i værste fald over 50 mio. kr., der skal sættes i gang, når en forundersøgelse har kortlagt, hvad der præcis skal gøres, løser ikke den akutte situation.

Generaldirektør Kenneth Plummer beklager de dårlige arbejdsforhold.

"Hvis en evakuering bliver aktuel, må vi løse de problemer, det vil give, efter bedste evne. Jeg forstår medarbejderne, men det bliver ikke nemt."