Facebook runder 160 mio. profiler

Populariteten for Facebook vokser ekstremt og har nu overhalet Google. Det sociale netmedie Facebook's popularitet er vokset hos danskerne, og udviklingen vil fortsætte, mener Christian Strand, interaktiv direktør hos mediebureauet Initiative Universal Media. Danskere bruger i gennemsnit 16 mio. timer om måneden på Facebook, viser nye tal fra Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM). Det skriver Børsen.
MediaWatch

Populariteten for Facebook vokser ekstremt og har nu overhalet Google.

Det sociale netmedie Facebook's popularitet er vokset hos danskerne, og udviklingen vil fortsætte, mener Christian Strand, interaktiv direktør hos mediebureauet Initiative Universal Media.

Danskere bruger i gennemsnit 16 mio. timer om måneden på Facebook, viser nye tal fra Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM). Det skriver Børsen.

Google har i lang tid ligget på førstepladsen som danskernes foretrukne netmedie, men det ser ud til, at der er ændringer på vej i ranglisten.

"Det tegner til, at Facebook for mange bliver indgangsvinklen til nettet. Det kan få en rolle i mange menneskers liv, som den Google har i dag," siger Christian Strand.

Det var i sin tid den 24-årige Mark Zuckerberg, der startede fænomenet, og han har nu meldt ud, at sitet har rundet 160 millioner profiler.

Mediet har vokset sig stort på tværs af lande, men specielt danskerne er interesserede, og Christian Peytz , formand for FDIM, forventer en stigende vækst i fremtiden:

"Det stopper ikke her. Om et halvt år bruger danskerne måske 24 mio. timer om måneden på Facebook," siger han.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også