Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Der bliver lobbyet på livet løs i den danske mediebranche i øjeblikket.

Det gældende medieforlig udløber godt nok først til næste år, men allerede nu er de forskellige aktører i færd med at ruste sig til kamp for støttekroner og så gode vilkår som muligt. DR's formand, Michael Christiansen, har allerede varslet, at en af hans vigtigste opgaver i år bliver at diskutere betingelserne i det medieforlig, som skal løbes i gang i år, og i fredags genåbnede mediepolitikerne det seneste medieforlig og lagde en tillægsaftale ind om brugerbetaling til det kuldsejlede TV 2.

Alle sejl til
Det nuværende medieforlig udløber til næste år, men det er nok værd at skrue tiden tilbage til 2006, da forliget blev strikket sammen.

I medieforliget 2007-2010 blev der afsat en mio. kr. til en undersøgelse af den danske mediestøtte, og den ene million skaber nu heftig aktivitet i alle afkroge af mediebranchen - nogle kæmper for at bevare deres nuværende støtte, mens andre ihærdigt forsøger at tale sig til mediestøtte.

Preben Sepstrup, der sammen med medieforsker Anker Brink Lund og Rambøll Management er de centrale aktører i udredningen af mediestøtten, bekræfter, at han har oplevet stor interesse fra de forskellige mediespillere.

Hans vurdering er, at der er en enorm opmærksomhed over for politikerne.

»Der er ingen diskussion om, at de forskellige brancheorganisationer har sat rigtig mange - om ikke alle - sejl til for at få politikerne i tale. De er meget aktive og meget bevidste, men det er også næsten syv mia. kr. vi snakker om,« siger Preben Sepstrup, som mener, at mange i branchen blev forbavset, da det gik op for dem, at alle støtteordninger i princippet var i spil til et kritisk kig.

Moms og distribution
De danske dagblade har to store ben af støtteordningerne, og det er grunden til, at de, som ellers hører under Statsministeriet, til næste år som noget nyt vil være en del af medieforliget, som ligger under Kulturministeriet. Dagbladene er dels begunstiget af nulmomsordningen, som værdifastsættes til ca. en mia. kr., og af distributionsstøtten, som er over 300 mio. kr. i rigtige menneskepenge.

Og dagbladene vil kæmpe med tryk, ord og sværte for at bevare dette milliontilskud, da den samlede branche kun én gang har vist sig i stand til at levere et samlet overskud, som oversteg distributionsstøtten. Det skete i 2005, da overskuddet endte i knap 625 mio. kr. Derfor har man heller ikke ligefrem set med milde øjne på, at DR og TV 2 i sidste uge fik en økonomisk håndsrækning, der stiller dagbladene endnu sværere i den samlede mediekonkurrence.

Derfor er man indædt modstander af planer om at miste penge.

Dagblade på mærkerne
»Vi er i en økonomisk trængt situation og vil fastholde den nuværende støtteordning. Vi satser ikke på at få mere, men på at beholde det, vi har,« siger adm. direktør i Danske Dagblades Forening Ebbe Dal, som ikke lægger skjul på, at man har intensiveret lobbyarbejdet:

»Når vi pludselig er udsat for, at man kigger på vores støtteordning, er vi nødt til at skynde os med at være oppe på mærkerne. Trods det, at medieforliget ligger et år ude i fremtiden, er alle mulige begyndt at sige, hvad de synes, så det er bestemt ikke for tidligt at tale om disse ting. Ingen har til sinds at vente på de undersøgelser, man selv har sat i gang.«

Dagbladenes to hovedargumenter for at bevare støtten er, at aviserne er arnestedet i fødekæden, og at de med deres forskellige profiler og målgrupper til sammen giver »public service for private money«.

Mediepolitikere i vælten
Et helt andet ståsted har Christian Kierkegaard, direktør i Danske Specialmedier, som har gjort et stort analysearbejde for at finde ud af, hvordan de nuværende støtteordninger er blevet til. Og hans konklusion er klar. Han vil have del i nogle af dagbladenes penge:

»Den nuværende mediestøtte stammer fra engang først i 1960'erne, hvor dagbladene reelt var de eneste medier, der kunne bringe nyheder. Mediemarkedet 2009 er et helt andet. Dagbladene fylder mindre, og de er ikke længere de eneste, der formidler nyheder, og der er mange medieplatforme. Forudsætningerne er nogle helt andre, og derfor mener vi også, at mediestøtten skal fordeles anderledes.«

Heller ikke Christian Kierkegaard skjuler på, at der pågår et ikke ubetydeligt lobbyarbejde for at fremme specialmediernes synspunkter.

»Jeg har selvfølgelig lagt en strategi for, hvordan året skal forløbe. Vores bestyrelse har prioriteret dette meget højt, for vi mener, at dette er lejligheden til at få lavet en fremadrettet mediestøtte, og den vil vi gerne være med til at påvirke. Uden at gå for langt ind i det kan jeg sige, at den fase, vi er inde i øjeblikket, er den, hvor det gælder om at fortælle politikerne om vores mediegruppe og mangfoldigheden og være med til at præge den debat.«

Både Ebbe Dal og Christian Kierkegaard nikker genkendende til, at man har opgraderet på kontakthyppigheden til mediepolitikerne - også i forhold til at dokumentere sine synspunkter.

Bl.a. arbejder Danske Specialmedier med et forslag om at indføre svenske tilstande med en differentieret momssats på 6 pct. for alle medier.