8. januar 2008 lancerede JydskeVestkysten begrebet borgerjournalistik på jv.dk. Det ville 100 vest-, syd- og sønderjyder gerne bidrage til på daværende tidspunkt. I dag er tallet oppe på næsten 2700 registrerede borgerjournalister, og på nettet udgør trafikken til borgerjournalistikken fem procent.

Trods krisetiderne, eller netop derfor, anser Mikael Kamber borgerjournalistik for at være en af de præmiehingste, der kan kaste en masse levedygtigt afkom af sig.

"Vi scorer ikke mange penge på det endnu, men bliver borgerjournalisterne coachet professionelt er der et langt større potentiale, end det vi realiserer i øjeblikket,"siger Mikael Kamber, der oplister sine fire vigtigste erfaringer med borgerjournalistikken sidst i artiklen.

Mikael Kamber har i 2009 fokus på benhård omkostningsstyring, som formentligt alle andre mediechefer. Han håber, at de manøvrer vil give luft i budgetterne til nyudviklinger af borgerjournalistikken. Næste træk er anmeldelser.

"De mediehuse, der overlever, specielt når det gælder de lokale og regionale medier, er dem, der er bedst i kontakt med brugerne. Det næste bliver, at vores brugere kan anmelde koncerter, restauranter, film, foredrag, alle tænkelige arrangementer i lokalområdet. Det åbner for at få en anden gruppe i tale end dem, der skriver debatindlæg, nyheder og kommentarer til os," siger Mikael Kamber.

I clinch med Berlingske
Han ærgrer sig over, at det ikke var ham, der opfandt Facebook, men forventer, at JydskeVestkysten er klar med sit bud på et socialt site senere på året med fokus på lokalmiljøet.

"Vi lancerer et socialt site for de forskellige lokalområder, vi dækker, senere på året, mere kan jeg ikke fortælle om det."

Det lyder som Berlingske Medias sociale netværk, Dinby.dk. Men ifølge Mikael Kamber er der ikke noget galt i at gå i clinch med Berlingske, selvom de ejer halvdelen af avisen (Den Sydvestjyske Venstrepresse ejer de resterende 50 pct., red.).

"Det kan vi sagtens gøre, selv om det måske ikke falder helt i tråd med Berlingskes strategi. For det første er Dinby ikke særlig meget til stede i dette område, for det andet er jeg ikke sat i verden for at kopiere Berlingskes koncepter. Jeg skal fokusere på, at vores forretning gør det så godt som muligt og udnytter de muligheder, der er."

Borgerjournalistik udgør fem procent af trafikken på Jv.dk. Fra november 2007 til november 2008 er brugertallet ifølge FDIM's statistik steget fra ca. 80.000 brugere til ca. 113.000 brugere. Sidevisningerne er næsten fordoblet fra januar 2008 til december 2008, ifølge JydskeVestkysten.

JydskeVestkystens fem vigtigste erfaringer med borgerjournalistik:

1. Interessen er der. Der er en interesse for borgerjournalistik, og derfor har den sin berettigelse.

2. Frygten er ubegrundet. Frygten for at borgerjournalistik kan overtage professionelle journalisters arbejde er ubegrundet. Der vil altid være behov for journalister der prioriterer, redigerer og kritisk vurderer stoffet.

3. Hyperlokal fordel. Borgerjournalistik er genialt for lokale og regionale medier. Hvis hver eneste matrikel skal følges tæt, kræver det tusinder af journalister. I princippet er det muligt med inddragelse af borgerjournalister. Derudover kan de dække emner, som kun har få andre læsere og dermed sorteres fra i avissiderne.

4. Borgerjournalister skal plejes. Vi har ikke fundet mange talenter blandt borgerjournalisterne, men med endnu flere ressourcer til coaching og feedback kan niveauet hæves drastisk. Skal man holde liv i borgerjournalistikken, skal den dyrkes, som en gartner dyrker sin have. Lige som alle andre journalister kan borgerjournalister ikke få nok af feedback.

5. Hammeren skal falde. Man være parat til at fjerne indhold øjeblikkeligt, hvis nogen laver reklamer eller på anden måde overtræder spillereglerne.