Viasat lukker to tv-kanaler

Viasat dropper sine to sportskanaler Viasat Sport 2 og Viasat Sport 3 med omgående virkning.
Jacob Brejnebøl Knudsen

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Danskere med abonnement på Viasat kabel- og satellitpakker mister nu muligheden for at se sportskanalerne Viasat Sport 2 og Viasat Sport 3. Det skriver Tvnyt.com.

Dermed må abonnenterne nu nøjes med at følge sportsbegivenheder på TV 2 Sport. Især fodboldelskerne får færre kampe at følge, idet de to sportskanaler har hjulpet med at aftage fodboldkampe, når TV 2 Sport ikke har kunnet transmittere flere kampe samtidig.

I Sverige har Viasat gjort det samme, men til gengæld er kanalerne relanceret som henholdsvis Viasat Fotboll og Viasat Motor, men det er der foreløbig ingen udsigter til i Danmark.

Prisen for Viasats sportspakke, som nu består af TV 2 Sport og ekstra Champions League-kampe - forbliver den samme som hidtil, og Viasat Golf vil som hidtil skulle bestilles separat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også