Mediebranchen tror på brugerbetaling i 2009

Flere af de store spiller i mediebranchen mener, at TV 2 vil være brugerbetalt ved udgangen af 2009. En redningsplan for TV 2 ser ud til at omfatte brugerbetaling, men hvornår danskerne skal til at putte penge i TV 2-automaten for at få et billede på skærmen, er ikke afgjort Spørger man i mediebranchen, er der delte meninger om, hvorvidt det kan blive allerede i 2009, at hovedparten af danskerne skal betale for at se TV 2, men med overvægt på den side, der regner med brugerbetaling inden årets udgang. Kenneth Plummer, generaldirektør i DR, mener ikke, TV 2 har andre muligheder end at kræve brugerbetaling. "Det er den eneste måde at sikre et højt kvalitetsniveau på TV 2," siger han til Berlingske Tidende. Også Mads Bredal, adm. direktør for mediebureauet Carat, Jakob Elkjær, der er chefredaktør på Journalisten og Berlingske Tidendes koncernchef, Lisbeth Knudsen, tror på et brugerbetalt TV 2 allerede i år. "Det ser ud til at blive vanskeligt at finde andre finansieringsmodeller for TV 2, selvom jeg synes, det er ærgerligt. Men det vil ske, med mindre man tager en beslutning om at få solgt TV 2," spår Lisbeth Knudsen. Men Merete Eldrup, der er adm. direktør for TV 2, klapper hesten. "Det kommer tidligst til at ske i 2010. Vi skal forbi november i år, før det er teknisk muligt," mener hun. Heller ikke Børsens adm. direktør, Leif Beck Fallesen, tror, det bliver i 2009, at seerne skal vænne sig til brugerbetaling. "Nej, det tror jeg ikke. Man kan komme i den situation, at TV 2 er solgt i stedet eller i hvert fald i gang med et salg," siger han. - Newspaq
MediaWatch

Flere af de store spiller i mediebranchen mener, at TV 2 vil være brugerbetalt ved udgangen af 2009.

En redningsplan for TV 2 ser ud til at omfatte brugerbetaling, men hvornår danskerne skal til at putte penge i TV 2-automaten for at få et billede på skærmen, er ikke afgjort

Spørger man i mediebranchen, er der delte meninger om, hvorvidt det kan blive allerede i 2009, at hovedparten af danskerne skal betale for at se TV 2, men med overvægt på den side, der regner med brugerbetaling inden årets udgang.

Kenneth Plummer, generaldirektør i DR, mener ikke, TV 2 har andre muligheder end at kræve brugerbetaling.

"Det er den eneste måde at sikre et højt kvalitetsniveau på TV 2," siger han til Berlingske Tidende.

Også Mads Bredal, adm. direktør for mediebureauet Carat, Jakob Elkjær, der er chefredaktør på Journalisten og Berlingske Tidendes koncernchef, Lisbeth Knudsen, tror på et brugerbetalt TV 2 allerede i år.

"Det ser ud til at blive vanskeligt at finde andre finansieringsmodeller for TV 2, selvom jeg synes, det er ærgerligt. Men det vil ske, med mindre man tager en beslutning om at få solgt TV 2," spår Lisbeth Knudsen.

Men Merete Eldrup, der er adm. direktør for TV 2, klapper hesten.

"Det kommer tidligst til at ske i 2010. Vi skal forbi november i år, før det er teknisk muligt," mener hun.

Heller ikke Børsens adm. direktør, Leif Beck Fallesen, tror, det bliver i 2009, at seerne skal vænne sig til brugerbetaling.

"Nej, det tror jeg ikke. Man kan komme i den situation, at TV 2 er solgt i stedet eller i hvert fald i gang med et salg," siger han.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også