Søren Vesterby ny vært på TV Syd

Søren Vesterby vender tilbage til TV Syd som studievært. De seneste ti år har han været vært på bl.a. TV 2 og DR.
MediaWatch

I løbet af april 2009 vil Søren Vesterby dukke op på de syd- og sønderjyske tv-skærme. Han forlod TV Syd i 1999 efter otte år på tv-stationen, han kommer fra en stilling som tv vært på Nordjyske Mediers nyhedskanal 24 Nordjyske.

De seneste ti år har han været vært på TV 2's 'Go´ Morgen Danmark', på DR-programmet '19Direkte', på TV-avisen, på P1´s retspolitiske magasin 'Lige Lovligt' og de seneste to år på nyhedskanalen 24Nordjyske.

"Vi har store forventninger til samarbejdet med Søren Vesterby. Søren er en dygtig studievært, der er behagelig at være i selskab med som seer. Han udstråler ro og overskud og han elsker at formidle gode historier, " siger TV Syds programchef Claus Christensen i en pressemeddelelse.

Søren Vesterby skal primært levere programmer til den nye, regionale tv-kanal, der går i luften 1. november 2009. Indtil da vil han være at finde i TV Syds formiddagsprogrammer, som han vil bestyre sammen med den nuværende studievært, Henny Husum.

- MediaWatch

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også