Pål Thore: Langvarig nedtur i vente

Adm. direktør hos Aller Press, Pål Thore, tror, at de kommende år vil knække flere medieaktører på markedet.

Ny organisationsstruktur, Aller Press' indtog på nettet - og udsigten til en meget udfordrende fremtid for mediemarkedet, har præget 2008, fortæller adm. dir. Pål Thore i dagens julekalenderafsnit:

"Internt i Aller Press har en stor begivenhed i 2008 været at få en ny strategi og organisationsstruktur på plads, som skal sikre, at Aller Press vokser fornuftigt og målrettet ind i en udfordrende mediefremtid. Det arbejde, mener jeg, har været vellykket, selvom det har været (og stadig er) både omfattende og krævende. Af markedsrettede begivenheder har de vigtigste begivenheder været lanceringen af verdens største modemagasin, Elle, i Danmark, og lanceringen af en lang række websites og digitale aktiviteter for vores eksisterende magasin brands.

2008 blev også starten på det, jeg personligt tror, vil blive en alvorlig og langvarig nedtur for det danske mediemarked. Selvom finanskrisen ikke nødvendigvis isoleret set vil knække så mange danske medieaktører, tror jeg, krisen vil forstærke de udfordringer, som allerede findes. Det, tror jeg, vil ende med døden for mange medieaktører. Nu gælder det i det nye år om at være forberedt på en endnu hårdere kamp om de danske medieforbrugere og annoncører."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også