Krisen kradser, og det betyder mindre tid til undersøgende og kritisk journalistik, frygter Arne Ullum, direktør på Søndagsavisen.

Finanskrisen betyder faldende annonceindtægter, og derfor står flere aviser overfor fyringsrunder og dybe snit med sparekniven. Men det kan blive på bekostning af den kritiske journalistik.

"Det første sted, der bliver skåret er den kulegravende journalistik. Der er færre og færre tilfælde, hvor journalister får lov til at bruge fem dage på en historie, hvis den kræver det," siger Arne Ullum, der er direktør på Søndagsavisen til Information.

Han påpeger, at problemet blev skåret ud i pap under aviskrigen, hvor flere af de gamle dagblade slagtede den dybdegående journalistik.

"Har politikere og erhvervsledere været exceptionelt dydige de sidste fem år, siden der har været så få afsløringer? Jeg tror, det er medierne, der ikke længere har kapacitet til at grave skandalerne frem," siger Arne Ullum.

Han giver også de mange sparerunder, som blandt andet Berlingske Media og JP/Politkens Hus foretog i foråret, skylden.

"På nogle af de store dagblade er der skåret så meget væk, at der næsten ikke bliver lavet noget af den slags journalistik," siger han til Information.

Arne Ullum bakkes op af Informations direktør, Morten Hesseldahl.

"I krisetider må man se på, hvad der er ens kerneområde. Og hvis der spares meget mere på de store dagblade, kan jeg godt være bange for, at pressen svigter sin rolle som rum for debat og borgernes vagthund," siger Morten Hesseldahl.

Søndagsvisen meddelte torsdag, at 26 medarbejdere må rydde deres skriveborde. Ligeledes står Berlingske Avistryk overfor at skulle uddele fyresedler blandt virksomhedens 150 medarbejdere, og Lolland-Falster Folketidende må sige farvel til 12 medarbejdere næste år.

- Newspaq