Ekstra Bladet smidt ud af lufthavnen

Trods forbud fra politiet havde flere journalister listet sig ind i Kastrup Lufthavn for at dække Stein Baggers hjemkomst.
Laura Bøge Mortensen

Ekstra Bladets journalister blev i morges smidt ud af Kastrup Lufthavn af lufthavnspolitiet.

”Når vi beder om, at der ikke skal stå journalister er der en årsag, og når man trodser det for at få ganske ubetydelige billeder, så skaber man hysteri," siger Jan Høilund, vagthavende hos Lufthavnspolitiet.

Op til Stein Baggers hjemkomst havde lufthavnens presseafdeling fået besked fra politiet om, at pressen ikke havde adgang til lufthavne i forbindelse, at hans fly landede. Men trods forbuddet havde flere journalister købt flybilletter, passeret paskontrollen og kunne derfor følge velkomstceremonien.

Hvor meget presse, der var til stedet, ved lufthavnspolitiet ikke, men Ekstra Bladets journalister var i hvert fald mødt op for at tage billeder af Stein Bagger og flyet fra Atlanta, som landede omkring klokken halv ni. De blev dog bortvist af politiet.

Hverken det eller den opmødte presse hindrede ikke politiets arbejde, men Lufthavnspolitiet var ikke tilfredse med situationen.

”Vi vil ikke have journalister til stede, og vi tolker det at købe en billet blot for at tage billeder, som et problem,” siger Jan Høilund.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Poul Madsen

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også