Midtjyske Medier satte turbo på nettet

2008 har stået i webbets tegn på Midtjyske Medier med chefredaktør Dorthe Carlsen i spidsen, der tiltrådte i begyndelsen af året.

Nettet bliver en stadig vigtigere brik i den strategiske udvikling i mediehusene i Holstebro, Ringkøbing, Viborg, Randers og Århus, fortæller ansvarshavende chefredaktør for Midtjyske Medier, Dorthe Carlsen, i dagens afsnit af MediaWatch Julekalender:

"I 2008 fik vi for alvor sat gang i dagbladenes sites i Midtjyske Medier. Derudover fik vi "Dinby.dk" - en kombinationen af det personificerede sociale netværk og nyheder om det nære, lokale samfund - og så gav året mig personligt helt nye positive udfordringer.

Stigningen i trafikken på dagbladssitene i Midtjyske Medier har været ekstraordinær. Dagbladet Holstebro Struer har fordoblet både antallet af brugere og visninger per måned fra april til november måned. Folkebladet Lemvig er nu tæt på 5500 mere eller mindre faste brugere og 200.000 visninger pr måned. AOA (Alt om Århus) har fordoblet antallet af brugere og femdoblet antallet af visninger pr måned. Stiften.dk nærmer sig 2 millioner visninger om måneden.

Resultaterne er nået ved at have faste aftaler med alle mediehus om, hvad der skal fokuseres på i de enkelte huse. Helt faste målbare aftaler om web-first, antal videoer, fokuseret daglig efterkritik m.v. Helt åbne mål, som de lokale chefredaktører aftaler med mig, og som alle medarbejderne kender til. Og uden en lang række dedikerede medarbejdere, der er gået foran og har vist vejen, havde vi aldrig nået de gode resultater.

"Dinby.dk”
2008 gav os en helt ny mulighed med etableringen af ”Dinby.dk”. Sitet er, som den slags skal være, stadig under opbygning og udvikling. Vi arbejder på at gøre sitet så åbenlyst fordelagtigt at bevæge sig i ved at kombinere det helt nære med lysten til at interagere med hinanden privat og offentligt.

”Dinby.dk” har seks pilotbyer. De ligger naturligt nok i vores udgivelsesområde: Skanderborg, Struer, Viborg, Ebeltoft, Videbæk og Århus. Det er her ”dinby.dk” ligger som en smuk forlængelse af vores særlige kompetence: Lokaljournalistikken. Brugerne giver os mulighed for en form for historier, der endnu mere lokal og nære. Ud til den enkelte lille landsby eller villavej.

Vi forventer os meget af ”Dinby.dk” i det nye år.

Go west
For mig personligt blev 2008 året, hvor jeg sammen med hele familie flyttede til Midtjylland, til nye positive udfordringer med 6 dagblade, 20 ugeaviser, 4 radiostationer og 7 websites ventede. Jeg har flere gange fået stillet spørgsmålet: "Er det ikke en stor omvæltning af flytte fra København til Jylland?" Og jeg kan svare meget kort: "Nej".

Sandheden er, at jeg føler mig utrolig privilegeret over at kunne give mig selv og min familie muligheden for et nyt udsyn.

Jeg har oplevet en række medarbejdere, der brænder for deres arbejdsplads – ikke for at profilere sig selv. Medarbejdere, der må karakteriseres som ildsjæle, som ønsker at være en levende del af den by – eller det samfund, de er en del af. De gælder medarbejdere på både ”den store” Århus Stiftstidende til ”den lille” ugeavis i Ålestrup – Møldrup ved Viborg. Det er imponerende."

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også