Brugerbetaling for at se TV 2

Løsningen på TV 2-problemet skal snart ligge klar. Brugerbetaling ligger lige til højrebenet, men branchen protesterer.
MediaWatch

Senest 4. februar skal EU-kommissionen godkende redningsplanen for TV 2, og derfor er der fuld gang i udarbejdelse af løsningsmodeller netop nu. Ifølge Børsen bliver de endelige linier fastlagt i denne uge.

Mest plausibel er planen om at gøre TV 2 til en brugerbetalingskanal, men de øvrige spillere på det marked protesterer højlydt, skriver Børsen.

De øvrige betalingskanaler SBS og Viasat frygter, at styrkeforholdet kanalerne imellem bliver voldsomt forskudt. Og eksperter bakker op om den holdning.

"Ideen er god nok, men sammenblandingen af, at staten på den måde både regulerer og ejer stationen er et problem. Det løses slet ikke af en sådan beslutning," siger Henrik Schultz, medieanalytiker fra Oslo.

Hvis der hersker tvivl om konkurrencevilkårene i løsningsmodellen, så vil den blive afvist af Kommissionen og så skal arbejdet starte forfra.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også