Marianne Gram tilbage som projektchef

Tidligere chefredaktør på 24timer, Marianne Gram, vender tilbage til Politiken - nu som projektchef.
MediaWatch

I forbindelse med sparerunden på 24timer i efteråret stod det klart, at Marianne Gram ville tilbage til JP/Politikens Hus.

Hun erklærede ved den lejlighed, at hun gerne ville "tilbage og prøve noget nyt", og det er blevet indfriet med en nyoprettet stilling på Politiken.

Chefredaktør Stig Ørskov glæder sig over at have Marianne Gram tilbage.

"Med ansættelsen af Marianne Gram er det lykkedes os at få fingre ind i en af Danmarks dygtigste avissnedkere. Hun vil få en central rolle i udviklingen af nye tiltag, som vil placere Politiken endnu stærkere på det danske mediemarked," siger Stig Ørskov til politiken.dk.

Marianne Gram er 44 år og uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991. Hun har tidligere været redaktionschef på Politiken, ligesom hun har været redaktør på både Morgenavisen Jyllands-Posten, Aller og Bonnier.

I den nye stilling som projektchef, som hun tiltræder 1. januar, skal hun blandt andet undersøge nye forretningsmuligheder og deltage i en række udviklingsprojekter.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også