Danskerne strømmer til dba.dk

Den Blå Avis på nettet oplever en voldsom vækst, efter at det er blevet gratis at handle på sitet Fra onsdag i sidste uge blev det gratis at downloade kontaktoplysninger på dba.dk. Målet er at få flere private brugere, og det er allerede lykkedes. Det siger markedsdirektør hos Den Blå Avis, Steen Trier. "Vi havde 745.000 unikke brugere i sidste uge. Det er en kæmpemæssig rekord, for ugen før havde vi 660.000 brugere, hvilket også er højt, når man tænker på, at julen traditionelt er lavsæson," siger Steen Trier til Nyhedsbureauet Newspaq. Dba.dk har i år haft 590.000 unikke brugere om ugen i gennemsnit - indtil sidste uge. Dermed er der tale om en stigning på 26 procent siden, at sitet blev gratis. "Vi havde en forventning om, at kunderne ville respondere positivt, men det her er helt vanvittigt," siger Steen Trier. Med knap en halv million annoncer er Den Blå Avis Danmarks største handelsside for private. I øjeblikket er dba.dk den niende mest besøgte hjemmeside. Målet er at blive blandt de fem mest besøgte sites i Danmark og dermed gå fordi bl.a. dmi.dk og eniro.dk. "Vi vil være i top-5 inden udgangen af 2010. Det kræver en stigning i antallet af besøgende på 40 procent. Det lyder af meget, men det kan vi godt. Det er ikke varm luft," siger Steen Trier til Newspaq. Helt konkret skal dba.dk gå fra knap én million unikke brugere om måneden til 1,3 millioner for at nå målet om en top-5 placering. Steen Trier peger på, at der stadig er plads til forbedringer af sitet, hvilket vil generere flere brugere, og at genbrugsbølgen for alvor er kommet til Danmark som følge af finanskrisen. "Derudover er vi inde i en positiv spiral. Når der kommer flere varer på hylderne, kommer der også flere brugere og så fremdeles," siger han. Elektronik såsom mobiltelefoner, iPhones, computerspil og fladskærme er ifølge markedsdirektøren de mest hotte handelsvarer på dba.dk lige nu. - Newspaq
MediaWatch

Den Blå Avis på nettet oplever en voldsom vækst, efter at det er blevet gratis at handle på sitet

Fra onsdag i sidste uge blev det gratis at downloade kontaktoplysninger på dba.dk. Målet er at få flere private brugere, og det er allerede lykkedes. Det siger markedsdirektør hos Den Blå Avis, Steen Trier.

"Vi havde 745.000 unikke brugere i sidste uge. Det er en kæmpemæssig rekord, for ugen før havde vi 660.000 brugere, hvilket også er højt, når man tænker på, at julen traditionelt er lavsæson," siger Steen Trier til Nyhedsbureauet Newspaq.

Dba.dk har i år haft 590.000 unikke brugere om ugen i gennemsnit - indtil sidste uge. Dermed er der tale om en stigning på 26 procent siden, at sitet blev gratis.

"Vi havde en forventning om, at kunderne ville respondere positivt, men det her er helt vanvittigt," siger Steen Trier.

Med knap en halv million annoncer er Den Blå Avis Danmarks største handelsside for private.

I øjeblikket er dba.dk den niende mest besøgte hjemmeside. Målet er at blive blandt de fem mest besøgte sites i Danmark og dermed gå fordi bl.a. dmi.dk og eniro.dk.

"Vi vil være i top-5 inden udgangen af 2010. Det kræver en stigning i antallet af besøgende på 40 procent. Det lyder af meget, men det kan vi godt. Det er ikke varm luft," siger Steen Trier til Newspaq.

Helt konkret skal dba.dk gå fra knap én million unikke brugere om måneden til 1,3 millioner for at nå målet om en top-5 placering.

Steen Trier peger på, at der stadig er plads til forbedringer af sitet, hvilket vil generere flere brugere, og at genbrugsbølgen for alvor er kommet til Danmark som følge af finanskrisen.

"Derudover er vi inde i en positiv spiral. Når der kommer flere varer på hylderne, kommer der også flere brugere og så fremdeles," siger han.

Elektronik såsom mobiltelefoner, iPhones, computerspil og fladskærme er ifølge markedsdirektøren de mest hotte handelsvarer på dba.dk lige nu.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også