Dyrere at have TV 2 i kabelpakken

Regeringen er nu klar til at efterkomme TV 2's ønske om at opkræve en form for brugerbetaling, erfarer Berlingske Tidende.
MediaWatch

Regeringen forsøger i disse dage at samle opbakning til en redningsplan for den økonomisk pressede tv-station, og et af forslagene lyder ifølge Berlingske Tidendes oplysninger, at man vil tilføre op mod 300 millioner kroner til TV 2 ved at kræve 25-30 kr. ekstra for de kabelpakker, hvor TV 2 indgår.

Kulturminister Carina Christensen (K) vil ikke kommentere oplysningerne, men Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, afviser, at Venstre skulle have besluttet sig endeligt.

Hun siger til avisen, at regeringen først vil have en fornemmelse af, hvad der er behov for at gøre, når der onsdag har været afholdt møde med EU-kommissionen.

Ikke desto mindre blev regeringstoppen ved et møde i det magtfulde koordinationsudvalg i fredags enig om, at ovenstående model kan være vejen frem.

Fordelen ved modellen er, at danskere, der ikke har kabel-tv, fortsat vil kunne se TV 2 gratis.

Hverken Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti ønsker at udtale sig om det konkrete forslag.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også