JP bringer agentsag for højesteret

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten. Højesteret skal tage stilling til udlevering af en række dokumenter fra PET i journalist Jørgen Dragsdahls injuriesag mod professor Bent Jensen og mod Morgenavisen Jyllands-Posten.Retten i Svendborg har sagt ja, og Østre Landsret har sagt nej.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Højesteret skal tage stilling til udlevering af en række dokumenter fra PET i journalist Jørgen Dragsdahls injuriesag mod professor Bent Jensen og mod Morgenavisen Jyllands-Posten.

Retten i Svendborg har sagt ja, og Østre Landsret har sagt nej.

Derfor bliver det nu Højesteret, der skal tage stilling til udlevering af dokumenterne fra Politiets Efterretningstjeneste.

Professor Bent Jensen oplyste i Morgenavisen Jyllands-Posten den 14. januar 2007, at den sovjetiske efterretningstjeneste KGB under Den Kolde Krig ifølge et afklassificeret PET-dokument betragtede journalist Jørgen Dragsdahl som agent. Det har fået Jørgen Dragsdahl til at sagsøge både professoren og Morgenavisen Jyllands-Posten for injurier.

Til støtte for Bent Jensen og avisen har advokat Ole Ravnsbo derfor begæret en række dokumenter fra PET udleveret til brug for retssagen.

Retten i Svendborg afsagde den 25. september i år kendelse om, at PET skulle udlevere en nærmere defineret række dokumenter til brug for retssagen, men kendelsen blev kæret, og den 27. oktober i år afsagde Østre Landsret kendelse om, at dokumenterne ikke skulle udleveres.

Advokat Ole Ravnsbo oplyser tirsdag, at han netop har modtaget Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe Østre Landsrets kendelse for Højesteret.

- JP/MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også