Business.dk og epn.dk jubler over Stein Bagger

Historien om Stein Bagger er guf for erhvervssiderne epn.dk og business.dk, hvor aktiviteten aldrig har været højere.
Laura Bøge Mortensen

Hvis Stein Bagger tjente én krone, hver gang en bruger klikkede på hans navn, ville han formentlig kunne betale en god del af gælden tilbage inden længe. I hvert fald er trafikken på erhvervssiderne helt enorm.

Ifølge den daglige chef på business.dk Kasper Kronenberg er antallet af sidevisninger steget over 100 procent de sidste par dage. Samtidig er de unikke brugere steget over 80 procent. Det er den største trafik nogensinde på business.dk.

"Vi har haft helt forrygende trafik hele ugen. Da jeg mødte ind klokken syv i mandags, så sagde folk, at der ikke skete det helt  vilde. Men så kom den her nyhed, som har gjort at vi haft den største trafik nogensinde, så det har været helt vildt", siger Kasper Kronenberg.

Samme udmelding kommer fra epn.dk. Ifølge jourhavende Niels Christian Bastholm, så ligger denne uges i trafik på epn.dk langt højere ind de sitets hidtil bedste uger. Brugerne har simpelthen slugt alt, hvad der var om Stein Bagger

Det er vores  form for amerikansk valg
”Normalt, når vi lægger relaterede artikler på en historie, så klikker brugerne ikke altid lige meget. I det her tilfælde har de klikket i bund, og de historier, der ikke ligger på forsiden, har trukket utrolig godt”, siger Niels Christian Bastholm og kalder Stein Bagger-historien for epn's form for amerikansk valg.

Opskriften på den store succes er først og fremmest den fantastiske historie. Det øger klik, men i den grad også viljen på redaktionerne til at skrive om eventyret, fortæller Kasper Kronenberg fra business.

”Historien har alt. Der manglede bare en elskerinde, og hende fik vi så i går. Folk har på redaktionen har været vildt engagerede, og har stået i kø for at være med. Samtidig har det høje besøgstal givet ekstra blod på tanden”.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også