Egmont: Tommy Melle bliver afløst af Jannicke Haugen Apelgren

Jannicke Haugen Apelgren bliver ny direktør for Egmont Serieforlaget AS i Norge. Hun afløser Tommy Melle.
MediaWatch

Jannicke Haugen Apelgren (41) er erfaren inden for publicering, interesseret i nye medier og har viden om digital publicering. Hun har arbejdet for Egmont Serieforlaget AS siden 1994, hvor hendes karriereforløb er gået gennem stillinger som produktchef, marketingchef, forlagsdirektør til nu at overtage stillingen som adm. direktør.

“Jeg mener Jannicke Haugen Apelgren er den rette kandidat til at udvikle og implementere en plan for fremtiden, som signalerer forandring og stiler efter at transformere Egmont Serieforlaget AS til et moderne mediehus. Jannicke Haugen Apelgren har min fulde tillid og opbakning. Hun kommer desuden med i lederteamet i den nye division, der er en fusion mellem Egmont Kids & Teens og Egmont International,” siger Frank Knau, koncerndirektør i Egmont International og fra 1. januar også i Egmont Kids & Teens i en pressemeddelelse.

Egmont Serieforlaget AS er den største udgiver af tegneserier i Norge. Forlaget har over 50 udgivelser hver måned, hvoraf tegneserier udgør mere end 60 procent. Forlaget blev grundlagt i 1934. Egmont Serieforlaget AS har 158 medarbejdere og en omsætning i 2007 på 640 millioner norske kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også