TV-omsætning styrtdykker

Annonceomsætningen på især tv og radio fik en slem mavepuster i oktober, viser tal fra DRRB's Mediaindex.
Louise Reseke

Med et tab på næsten 25 procent i forhold til hele året samlet bød oktober på en slem mavepuster for tv-stationernes annonceomsætning. Tal fra DRRB's Mediaindex for oktober viser, at omsætningen på tv droppede til index 73, mens den samlet set for årets ti første måneder ligger i index 97.

Bunden blev også slået ud på de kommercielle radiostationers omsætning, der i oktober røg helt ned i index 58, mens den for hele året ligger i index 90. Den samlede medieomsætning droppede 16 procent i oktober, men for en gangs skuld var det altså ikke de plagede dagblade, der måtte stå for. Dagbladene landede i index 93 i oktober mod index 94 set over hele året.

Magasiner, ugeblade, fagblade og ugeaviser fik en positiv måned - alle tre grupper gik en smule frem i oktober på annonceomsætningen.

Efteråret slog igennem for biograferne og deres reklameomsætning, der som den eneste tog et højt spring i oktober og landede i index  164 mod indeks 104 for hele året.

Derimod blev internettet, der ellers har været en sikker vækstkanon igennem de sidste år, også ramt hårdt af den generelle annonceafmatning og endte i oktober i index 99, hvor internettet samlet for året ligger i index 130.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også