Livvagterne solgt til udlandet

DR's nye dramaserie 'Livvagterne', der får premiere i det nye år, er allerede solgt til både ZDF i Tyskland, NRK i Norge og SVT i Sverige. 'Rejseholdet' og 'Ørnen', der var de første to dele af forfatterparret Mai Brostrøm og Peter Thorsboes krimitrilogi, tiltrak sig ikke kun dansk og nordisk opmærksomhed. Også internationalt har tv-serierne høstet anerkendelse, og både 'Rejseholdet' og 'Ørnen', har vundet internationale Emmy'er.
MediaWatch

DR's nye dramaserie 'Livvagterne', der får premiere i det nye år, er allerede solgt til både ZDF i Tyskland, NRK i Norge og SVT i Sverige.

'Rejseholdet' og 'Ørnen', der var de første to dele af forfatterparret Mai Brostrøm og Peter Thorsboes krimitrilogi, tiltrak sig ikke kun dansk og nordisk opmærksomhed.

Også internationalt har tv-serierne høstet anerkendelse, og både 'Rejseholdet' og 'Ørnen', har vundet internationale Emmy'er.

Af den grund er forventningerne til det sidste afsnit i krimitrilogien, 'Livvagterne' store, skriver Berlingske Tidende. Og det betyder også, at udenlandske tv-stationer er villige til at investere i serierne.

"De to Emmyer har betydet, at udenlandske producenter er villige til at sætte penge i DR's produktioner, og det gør, at kvaliteten bliver højere, end hvis vi skulle nøjes med vores licenspenge," siger dramachef Ingolf Gabold.

DR har planlagt at producere 20 afsnit af 'Livvagterne'. Det første kan ses på DR1 den 20. januar klokken 20.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også