Kronborg: Markeder går den gale vej

Anders Kronborg, finansdirektør hos gratisaviskoncernen Metro International, arbejder fortsat på konsolidering i markedet.
Jacob Brejnebøl Knudsen

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hvordan læser I i Metro-koncernen den nuværende markedsudvikling?

Alle vores markeder går den gale vej, men det er i et forskelligt tempo. Europa har været nede længe. Det er svært at kigge langt frem, og det er en af vores største udfordringer.

Hvilke markeder gør mest ondt?

Sydeuropa. Spanien var først, men vi er begyndt at se det samme i Amerika og Asien. Alle sidder og venter. Det helt store spørgsmål er jo 2009.

Er der stadig steder, der klarer sig godt?

Sammenlignet med Sydeuropa er der nogle steder, men ikke sammenlignet med for to år siden. St. Petersborg, Hong Kong, Korea og Latinamerika har stadig vækst.

I får tæsk på børsen - hvad gør I for at afbøde det?

Det påvirker ikke strategien, som er godkendt af bestyrelsen, og basalt set går ud på at gå sammen med nogle eller lukke forretninger, der ikke er lønsomme. Nu har vi endnu mere travlt med at få eksekveret den strategi, så vi kan blive overskudsgivende, men man skal ikke forvente kraftige stigninger i aktiekursen.

Hvordan går det så med konsolideringen?

Vi har sparet over hele linjen, og vi satser på færre, men lønsomme aviser, som vi har forsøgt ved at fusionere i Danmark og Sverige, men vi er ikke herrer over tempoet. Vi lægger et pessimistisk scenario i budgetlægningen. Vi forventer fald i hele 2009.

Hvordan er det være finansdirektør i disse tider?

Jeg prøvede det samme hos Berlingske i 2001. Det kan jo være, at diverse hjælpepakker slår igennem og afbøder det værste.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også