Danmark nummer 2 i verden på Facebook

Danmark er verdens næststørste Facebook-land målt i brugere pr indbygger, oplyser IT-virksomheden Komfo
Laura Bøge Mortensen

Danskerne er vilde med at tjekke andres 'relationships status', 'add’e nye venner' og 'tagge' hinanden. I hvert fald er antallet af danske Facebook-brugere steget markant i løbet af 2008.

I begyndelsen af året havde lidt under 600.000 danskere profiler på Facebook. I dag tæller det sociale netværk 1,633,480 danske profiler. Det vil sige, at antallet er profiler er steget med 268 pct. i 2008. Dermed har 30 pct. af befolkningen en profil på netværket.

I november overhalede vi Norge, og det gør os til verdens andenstørste Facebook- land, skriver IT-virksomheden Komfo, som er Facebooks danske bureau.

Manglende konkurrence
I Komfos nyhedsbrev er nævnt flere årsager til Facebook-succesen. En forklaring er Facebooks store gennemslagskraft, fordi det både er et socialt og professionelt netværk. Samtidig er det afgørende, at en stor del af danskerne er på nettet.

To andre forklaringer er den manglende konkurrence fra konkurrenter samt det sociale netværks store omtale i pressen, skriver Komfo.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også